Info
Køb din plads til et spændende foredrag "Jagten på ekstrem sundhed" fredag den 12. september her.
"Mit foredrag er en personlig fortælling, som åbner op for refleksion og diskussion af en række nutidige dilemmaer: spiseforstyrrelse, radikalisering, særligt blandt unge – sociale mediers magt og indflydelse, samt spændingsfeltet mellem det moderne samfund og drømmen om et mere "naturligt liv".
Jeg fortæller åbent og ærligt om, hvordan jeg lod mig radikalisere af jagten på ekstrem sundhed – hvad jeg dengang troede var vejen til perfekt sundhed. Denne søgen førte mig til den Costa Ricanske jungle, hvor jeg oplevede en voldsom kontrast til det nedlukkede Danmark under coronapandemien.
Undervejs blev jeg udfordret både fysisk, psykisk og eksistentielt – og stod til sidst over for den ultimative prøve: om jeg var villig til at sætte livet på spil for min overbevisning.
Rejsen har givet mig indsigter, som stadig former mit verdenssyn i dag. Jeg har gjort mig erfaringer, der har ændret mit liv og gjort det mere meningsfuldt, end jeg nogensinde turde håbe på, da jeg vendte hjem, besejret, men klogere."